fredag den 22. august 2008

Spagetti Carbonara

ii
Kulsvierens spagetti betyder det- Der er masser af usunde ting, men det havde de brug for den gang der fandtes kulsviere, og man arbejdede rigtigt. De fleste holder sig langt væk fra carbonaraen, fordi den lyder besværlig. Men bare rolig, den er lige til at gå til og det bliver hurtigt en klassiker.

Til fire personer skal man bruge:

½ pakke spagetti
4 æggeblommer - køb eventuelt færdige i supermarkedet uden salmonella
1 dl fløde, måske en anelse mere
100 gram Parmasan eller anden hård italiensk ost
1 pakke bacon i tern eller italiensk pancetta

Pancettaen er rigtig god, men dyr og svær at få fat i. Til hverdag kan man sagtens bruge røget flæsk eller bacon i tern. Der er bare et problem. Man skal skære det meste af fedtet fra, ellers kommer retten til at svømme i baconfedt og så bliver det altså kvalmende i blandingen med fløde og æg. Der er ingen vej udenom: Fedtet skal skæres væk. Man bliver overrasket over, hvor meget fedt man køber i sådan en bakke bacontern, men alt det gode svinekød skal jo osse eksporteres til Italien, så de kan lave den gode pancetta.


Den smule kød, der er i baconen steges på panden. Når de er stegt, plejer jeg lige at lægge dem på et par stykker køkkenrulle, for at få lidt mere fedt suget væk. Baconstykkerne skal steges sprøde, men giv dem så meget du nu har lyst til.

Mens kødet står og simrer på panden rives parmasanosten på et rivejern. Brug ikke parmasan pulver. De fleste supermarkeder har parmasan-efterligninger som er fremragende. Når den er revet blandes fløde, æggeblommer og ost i en skål og røres sammen med salt og masser af peber. Husk peberet, det er en ret for kulsviere ikke for tøser!

Lidt om at koge spagetti: Følg anvisningen på pakken. Stor gryde, masser af vand med salt i. Kog i 10 minutter, når man nærmer tiden, så pil en spagetti op og tyg på den. Hvis den er god, så tag gryden af, spagettien op i et dørslag og direkte på bordet. Ikke noget med at skylle med koldt vand. Italienerne spiler spagettien al dente, som for de fleste danskere betyder halvrå. Den skal lige have en tak mere, men må endelig ikke koges ud som vore mødre gjorde.

Tilbage til carbonaraen: Spagettien skal hurtigt tilbage i gryden og vedes med æggeblandingen og flæsket/pancettaen. Så skal den lige have et skud peber mere, inden den hurtigt sættes på bordet og spises.